Dimittend fra Master i Fremmedsprogspædagogik, 2008:
Anne Brunstrøm

Mit navn er Anne Brunstrøm. Jeg er cand. mag. i dansk med engelsk som sidefag. Det er derfor undervisning i engelsk, jeg har haft fokus på i MiF (Masteruddannelse i Fremmedsprogspædagogik). Da jeg blev kandidat i 2001, fik jeg job på et medieovervågningsbureau, og først senere fandt jeg ud af, at jeg ville undervise. I sommeren 2005 startede jeg som underviser på et SOSU-Center i dansk og engelsk. Jeg har derfor ikke pædagogikum.

Da der i 2005 ikke var nogen pædagogikumuddannelse til erhvervsskolerne, var det i stedet et krav fra min inspektør, at jeg tog en eller anden passende pædagogisk uddannelse. Flere af mine kolleger var i gang med en Master-uddannelse fra DPU, og jeg valgte i første omgang en fleksibel master herfra, hvor jeg ville fokusere på det interkulturelle, da jeg havde mange elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Jeg startede med modul 3 fra MiF, Interkulturel kompetence, sommeren 2006. Efter dette modul var jeg så begejstret, at jeg skiftede til MiF og fortsatte med de næste moduler. Mit forløb har derfor været lidt anderledes end planlagt. Jeg fulgte resten af modulerne i rækkefølge, men tog modul 1 samtidig med modul 5 og modul 6, masterprojektet, samtidig med modul 2. Alle lærere, der er tilknyttet MiF, har været utrolig hjælpsomme og fleksible og har hjulpet mig med at strikke en uddannelse sammen, som gav mening lige præcis for mig. Da modul 2 ikke blev udbudt i foråret 2008, fik jeg lov at følge et kursus på Engelsk Institut, KUA, i Cross-Cultural Communications.

Dette matchede mit oprindelige mål med uddannelsen og det gav mig inspiration til mit masterprojekt. Masterprojektet omhandlede talehandlinger i engelskundervisningen og tog udgangspunkt i et undervisningsforløb om drama. Da jeg i mellemtiden havde skiftet arbejde, foregik dette på Niels Brock Handelsgymnasium. Som data optog jeg eleverne på bånd, mens de lavede gruppearbejde.

Det var en gave at lytte til elevernes arbejde derhjemme i fred og ro. Det lærte mig en masse om, hvad eleverne får ud af min undervisning, hvad de kan bruge, og hvad de ikke rigtig tager til sig. Samtidig var eleverne tydeligt glade for denne opmærksomhed på deres læring, og de var meget interesserede i at høre resultatet af analysen.

Det kan kraftigt anbefales alle undervisere at udføre denne type undersøgelser. Det er nemmere at gøre som del af en uddannelse, hvor man bliver nurset og får sparring undervejs, men hvis en sådan uddannelse ikke er mulig, så prøv at gøre det alligevel. Eleverne er måske generte i første omgang, men både de og underviseren lærer en masse af det.

Det, jeg primært har fået ud af MiF, er en kombination af teoretisk viden om mit felt og en øget refleksion over min egen praksis, som jeg håber, jeg kan tage med mig i mit fremtidige arbejde, selv om jeg ikke skal skrive eksamensopgaver længere. Det at blive tvunget til at reflektere over sin egen praksis 1-2 gange pr. semester i tre år med et godt teoretisk fundament udvikler virkelig én som underviser. Samtidig var det også meget givtigt at diskutere med de andre studerende på holdet. Det er en fordel, at de studerende både har forskellige fag og forskellige arbejdspladser: Alle institutioner har deres måde, de plejer at gøre tingene på og deres bekendtgørelser, og der var mange øjenåbnere, når vi hørte om hinandens daglige undervisning.

Det første, jeg skal bruge min MiF til, er at skrive en undervisningsbog til engelsk. Det at lave undervisningsmateriale selv og vurdere undervisningsmateriale var nemlig et af de mange områder, jeg fik (fornyet) interesse for på MiF.